Når man engagerer sig i frivilligt arbejde
Så indebærer det altid ofre; man ofrer tid på at gøre en forskel for de - ofte børn eller unge - mennesker, som man træner eller på andre måder hjælper i udøvelsen af deres sport. Man ofrer måske arbejdstid eller samvær med familie eller venner. Man ofrer den tid, man kunne bruge på fritidsaktiviteter med fokus på ens egen personlige velvære eller kondition.
Men det er jo et offer, man gerne bringer, fordi man er engageret. Og man får “tingene til at
fungere eller lykkes” på de betingelser, der nu engang er. Klubberne forsøger efter bedste
evne at få disse uendeligt mange kabaler til at gå op, så det kan fungere nogenlunde rimeligt
for alle.
Et Motorsportscenter på Albertslund Stadion vil rokke grundlæggende ved disse betingelser.
Mekanismen er ganske enkel.
Der bliver færre baner til rådighed til sandsynligvis flere brugere og hold. Det grønne areal
beskæres i kommunens planer for AMC med ca 18%. Samtidig har kommunen store
ambitioner omkring kommunens indbyggertal, hvilket forhåbentlig også får antallet af
brugere på Stadion til at stige.
Denne udfordring lader sig kun løse ved, at man udvider det tidsrum hvori træning og
aktiviteter kan afvikles. Man øger med andre ord presset på de frivilliges engagement. De vil
blive tvunget til at træne børnehold tidligere eller andre hold senere på dagen eller sent om
aftenen, for at hele den store “kapacitetskabale” skal kunne gå op.
udfordringen
- For nogen er det selvfølgelig fortsat en mulighed.
- For nogen vil det nok koste lidt engagement, men de vil selvfølgelig fortsat gøre indsatsen.
- For nogen vil det nok være den dråbe, der gør, at de ikke magter at være engageret mere. enten ryger energien, eller jobbet eller familien gør, at man er nødt til at ofre det, man måske
brænder for.
Og de sidste vil være dem, klubberne vil mangle så stærkt i en fremtid med forhåbentligt
stigende medlemstal og øget aktivitet. Og i øvrigt en fremtid, hvor rammerne vil være præget
af et forandret miljø med endnu mere støj, til tider luftbåret støv og mindre plads.
Klubbernes evne til at motivere og tiltrække gode kræfter står overfor store udfordringer.