Return to site
Return to site

Det store borgermøde 18. november 2019

https://albertslund.dk/nyheder/2019/borgermoede-om-flytning-af-amc//

Beslutning

Albertslund Kommune har i forbindelse med etablering af Hyldager Bakker besluttet at flytte AMC, da klubben efter kommunens opfattelse, ikke kan blive liggende

på den nuværende placering, hvor den har ligget i knap 50 år.

Årsag

Årsagen hertil er, at der skal bygges en støjvold op mod motorvejen i forbindelse med anlæggelse af Hyldager bakker, og det hermed planlagte byggeri på Hyldagergrunden.

Forvaltningen udarbejdede i første omgang forslag til 3 placeringer, 2 på på Albertslund Stadion-enten på den sydlige del eller på rondel 5 , som ligger mellem den største rondel -rondel 4-og Holbækmotorvejen. Den sidste mulige placering var i en industribygning på Roholmsvej.

Muligheder

Første forslag om placering på den sydlige del af stadion måtte hurtigt opgives, da det viste sig, at den lå i en "grøn kile".

Derefter var der 2 muligheder tilbage-enten på rondel 5 , med opførsel af klubbygning og bane,-som alt i alt ville inddrage 20000 kvm.

Den anden mulighed var, at leje sig ind i industribygninger på Roholmsvej. Her kunne indrettes klublokaler og værksted, men ingen bane, og det ville derfor blive nødvendigt at køre ud til lejede baner.

Mødet

Albertslund Kommune inviterede til borgermøde om flytning af AMC til stadion 18.november 2019.

Pga massiv interesse blev mødet flyttet fra kommunalbestyrelsessalen til festsalen på det nye gymnasium.

Denne flytning var velvalgt, der var stort fremmøde, og salen var næsten fuld.

På mødet fremlagde firmaet Sweco en undersøgelse af støjforholdene ved en placering på rondel 5.

Borgermødet eller den tekniske forklaring

Der var tale om en meget teknisk fremstilling, som få formentlig forstod den fulde betydning af, men dog var det en klar fornemmelse, at støjproblemet blev neddroslet.

Efterfølgende blev der fremsat en række spørgsmål til forvaltningen, som hovedsageligt drejede sig om, hvorfor banen ikke kunne blive liggende, hvor den har ligget i knap 50 år, og hvor den ikke på nogen måder generer naboer .

Forklaringen fra forvaltningschef Elisabeth Woldstrup var, at den støjvold, som skal anlægges op mod motorvejen, for at mindske støjen på Hyldagergrunden, inddrager dele af det område, som AMC ligger på nu.

Derefter blev der spurgt, om det ikke var muligt, at flytte AMC lidt længere væk fra motorvejen. Hertil svarede Elisabeth Woldstrup, at nuværende placering af AMC er i en grøn kile, og at banen kun ligger der, fordi den var anlagt før den grønne kile var defineret. En flytning ville blive betragtet som et nyt anlæg, som der ikke ville blive givet tilladelse til, da den ligger i en grøn kile.

Der blev spurgt, om der var søgt dispensation-og det var der ikke.

Fra mange deltagere i mødet blev der fremført talringe begrundelser for, at den påtænkte placering på rondel 5. ikke er hensigtsmæssig.

Bl.a. blev nævnt

-AIF fodbold nævnte, at banearealet bliver væsentlig indskrænket

-Der blev nævnt, at det er problematisk at adgangen til klubben skal ske via Gammel Landevej, og dermed kommer til at ske klos på kirkegården

-Det blev nævnt, at der ligger flere tekniske installationer på runddel 5, bl.a. et højspændingskabel, og en HOFOR hovedvandledning.

-Trods forsikringen om det modsatte, er der fortsat en bekymring for, at støjen vil øges for beboerne i Herstedvester og i Albertslund Vest.

Bevar AMC, men hvor?

På mødet tog også et medlem af AMC ordet og talte for en bevarelse af AMC.

I forlængelse af dette, skal det nævnes, at der blandt de fremmødte var stor tilslutning til at AMC fortsat skal bestå. Der er en stor undren over, at den ikke kan blive liggende, hvor den ligger,og ingen forståelse for, at kommunen end ikke har forsøgt at få tilladelse til dette.

Afslutningsvis må nævnes, at den måde, som mødet blev afviklet på-specielt, at ingen af de ret mange tilstedeværende politikere gik ind i en dialog med borgerne om sagen-af mange blev opfattet som uhyre arrogant."

(denne fremstilling er skrevet 28/3 2020, hvorfor jeg må beklage, hvis der er erindringsfejl)

Helle Iversen, Herstedvester Grundejerforening

Previous
Historien kort - hvorfor skal AMC flytte?
Next
Skadeligt støv, partikler og børn er en dårlig cocktail.
 Return to site
All Posts
×

Almost done…

We just sent you an email. Please click the link in the email to confirm your subscription!

OK